Kan verdens nummer 149 være favorit?

Udgivet af golfblog

Bookmakerne er ikke i tvivl. Tiger Woods præstation i Valspar Championship gør ham til favorit i denne uges Arnold Palmer Invitational, og derfor er oddset på den tidligere verdensetter røget helt ned i 7 gange pengene tilbage hos bl.a. Unibet, som man kan se på billedet her.

Jeg tror aldrig tidligere i golf, eller i nogen anden sport at verdens nummer 149 har været favorit til at vinde noget som helst, og slet ikke en så stjernebesat turnering som Arnold Palmer Invitational. Ni af verdens 17 bedste er til start, og der er blandt andet de to seneste vindere i den gruppe. Jason Day forsvarer sin titel på Bay Hill, mens hans landsmand, Marc Leishmann, også er med.

Men nu er det jo Bay Hill, banen hvor Tiger har vundet otte gange tidligere, senest i 2013, så jeg skal ikke sige, at han ikke kan vinde igen. Jeg har ham også som favorit, men men synes måske odds 7 er lige lavt nok.

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *