Tiger er tilbage, men det er Rory også

Udgivet af Anders Sigdal

Wow. Sikke en søndag.

Indrømmet, der er dage som golfkommentator, hvor tiden snegler sig afsted, og spillet på skærmen er svært at sige noget fornuftigt om. Sådan en dag, var det ikke i aftes. Finalenrunden ved Arnold Palmer Invitational var en forrygende aften i selskab med alle stjernerne, der leverede golf på allerhøjeste niveau. Mr. Palmer ville have været stolt.

Vi havde naturligvis primært fokus på Tiger Woods, og jeg skal indrømme, at jeg ikke helt troede på, at han kunne vinde på Bay Hill for niende gang. Han var fem slag efter Stenson inden de sidste 18 huller, men mellem de to var der så mange klassespillere, at det var svært at forestille sig at de alle sammen skulle levere en søndag omkring par.

Det skete som bekendt heller ikke, men det Tiger leverede i den forgangne uge, og i forrige, berettiger til denne kommentars overskrift. Tiger spiller som en top 10 spiller i verden.

Stort set alle facetter af hans spil er i top, med undtagelse af hans driver, der er alt, alt for ustabil. Det seneste eksempel var på 16. i går, hvor han skal slå en stor fade, men ender med at hooke bolden out og bounds ind i en have, og endegyldigt miste muligheden for at vinde. Både på Copperhead Course (Valspar) og på Bay Hill klarede han sig på rigtig mange huller med sit 2-jern eller sin 3-wood, men på længere baner, som f.eks. Augusta skal han slå flere drivere, for at have en chance for at slå bolden tæt på pinden. Hans jernslag var gode, men ikke fremragende når han endte “in between clubs” som han selv sagde. Det gav ham, både i denne og i forrige weekend, for mange for lange birdieputts, men når han havde en god længde ind til green, så var han skarp.

Tigers korte spil var i særklasse, på nær en enkelt gang søndag, hvor han fik slået et 10-12 meter chip 6-7 meter for langt på 9., og det endte med at koste en bogey. Ellers har han formået at rydder op efter sig selv, og evnen til at holde bogeys væk fra kortet skal nok sikre ham en sejr i år. Ellers er det ofte putteren, der sikrer sejre, og den har fungeret til UG med kryds og slange. Han var fejlfri inden for tre meter, og det er en statistik, alle spillere misunder.

Nu holder Tiger fri indtil Masters, og jeg vil ikke love endnu grøn jakke i begyndelsen af april, men Tiger vinder igen, og han gør det allerede i år.

Denne kommentar var allerede inden sidste runde planlagt til at handle om Tiger, men jeg kan ikke lade være med at nævne Rory McIlroy. Velkommen tilbage i vindercirklen.

Hold da op for en præstation, især med putteren på de sidste ni huller. Det er længe siden, jeg har set noget lignende, og hvad der undervejs lignede en tæt afgørelse, måske endda et omspil endte med en sikker 2-slags sejr, og hele otte slag ned til Woods på femtepladsen. McIlroy vandt med sublimt spil og en rygende varm putter i direkte duel med spillepartner Rose, og viste at de to top 3 resultater i Mellemøsten i januar ikke var tilfældige. Efter 18 måneders sejrstørke, spillede nordireren sig lige ind i det favoritfelt han har været en fast del af i årevis, og jeg glæder mig helt vildt til at se ham i topform på Augusta.

Se højdepunkter fra fjerde runde nedenfor.

Kategorier: PGA Tour

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *